01Det tal, der overrasker alle
Et klip på ti sekunder ved 25 billeder i sekundet kræver 250 fotografier. Ved et interval på fire sekunder er det næsten sytten minutter, hvor du står ved siden af et stativ. Skru det op til en tilfredsstillende sekvens på tredive sekunder, og du står der i halvtreds minutter, og et færdigt stykke på to minutter fylder det meste af en dag. Timelapse er det mest tålmodighedskrævende, du kan gøre med et kamera, og de færdige klip er så korte, at folk konsekvent undervurderer det med en faktor fem.
Planlæg efter det, før du kører et sted hen. Tag noget at sidde på med, mere batteri, end du tror, og accepter, at du får to eller tre brugbare sekvenser på en tur i stedet for ti.
02Sådan vælger du et interval
Reglen er enkel: intervallet skal være kort nok til, at intet vigtigt flytter sig mere end en lille del af billedet mellem to billeder. Hvis en sky krydser hele dit motiv på to minutters virkelig tid, og du skyder hvert ottende sekund, hopper skyen i synlige trin, og klippet hakker. Halvér intervallet, og det flyder.
Det, der tæller, er ikke motivets faktiske hastighed, men dets tilsyneladende hastighed i dit billede, så brændvidden ændrer svaret. Den samme sky skudt ved 200 mm kræver et meget kortere interval end ved 16 mm, fordi den krydser billedet langt hurtigere. Er du i tvivl, så skyd kortere, end du tror: du kan altid fjerne hvert andet billede i redigeringen, men du kan aldrig opfinde et billede, der ikke blev taget.
03Lukkertid: forskellen på at flyde og at hakke
Sæt lukkertiden til omkring halvdelen af intervallet. Det er timelapse-versionen af 180-graders-reglen i video, og det er den største enkeltstående kvalitetsforskel på amatør- og professionel timelapse. Hvert billede har nok bevægelsesuskarphed til at overlappe med det næste, så bevægelsen opleves som sammenhængende og ikke som en række frosne øjeblikke.
I dagslys betyder det en eksponering på to sekunder ved et interval på fire sekunder, og det er umuligt uden et kraftigt ND-filter. Et ND-filter på 6 eller 10 stop er standardudstyr til timelapse af netop den grund. Kan du ikke nå dertil, virker en kortere lukkertid stadig, den ser bare mærkbart mere hakkende ud, og effekten bliver værre, jo hurtigere motivet bevæger sig.
04To ting, du skal slå fra, før du går i gang
Autofokus og billedstabilisering. Autofokus søger lidt frem og tilbage mellem billederne, og de små forskelle viser sig som en pulserende bløddhed. Stabilisering på et stativ forsøger at rette op på bevægelse, der ikke er der, og kan lade billedet drive over hundredvis af eksponeringer. Lås fokus manuelt, slå stabilisering fra, og brug manuel eksponering, så kameraet ikke måler om og giver flimmer.
Automatisk hvidbalance. Samme logik. Står den på auto, flytter den sig lidt fra billede til billede og giver et farveflimmer, som er trælst at fjerne bagefter. Sæt den én gang på Kelvin, og lad den stå. Skyder du RAW, kan du senere ændre den for alle billeder på én gang, og det er den anden grund til at skyde RAW, når lyset ændrer sig.
05Ofte stillede spørgsmål
To til fem sekunder til normale skyer, et til to til hurtige stormskyer, op til otte til høje, tynde cirrusskyer. Krydser skyen dit billede på under to minutters virkelig tid, så gå kortere.
Omkring halvdelen af intervallet, timelapse-formen af 180-graders-reglen. Det giver hvert billede nok bevægelsesuskarphed til at smelte sammen med det næste. I dagslys kræver det et kraftigt ND-filter.
RAW, når lyset ændrer sig under sekvensen, og det gør det ved enhver solopgang, solnedgang og overgang fra dag til nat. JPEG kan forsvares til lange sekvenser i konstant lys. Husk, at en sekvens på 3.000 billeder er 3.000 udløsninger på den mekaniske lukker.
Næsten altid er det automatisk eksponering, automatisk hvidbalance eller en blænde, der bliver sat om mellem billederne. Lås eksponering og hvidbalance manuelt. På nogle objektiver undgår du de små uregelmæssigheder i blændelamellerne, som giver resten af problemet, ved at bruge blænden helt åben.